Helle (fysioterapeuten) fik allerførst Møffes bagben op på en luftpude, så hun kunne provokere ham til at bruge musklerne i bagbenet og det gik faktisk rigtig fint. Og som hun tragi-komisk sagde, det eneste positive ved hele det her forløb - det er, at han har fået RIGTIG godt med muller i venstre bagben - jeg startede med at misforstå det, som om det var det eneste positive hun havde at sige om hans præstation på dagen, men det var det heldigvis ikke ;-) Højre bagbens muskler så heldigvis også rimelig fine ud, alt taget i betragtning, selvfølgelig (og det er rigtig meget).
Sådan stod Møffe et godt stykke tid og fik godbidder i en lind strøm (det der udstillingsstå, det skal vist trænes på ny, når vi kommer igang igen med det). Til sidst sagde Helle, at nu var det tid til vandløbebåndet, men NÆSTE gang (på fredag) går vi måske nok igang med nogle deciderede øvelser, yay! Slalom, forhindringsbane m.m., nu må vi se, hvad det bliver til :-)
Nå, Møffe kom op i waterwalkeren, hvilket gik rimelig snildt - jeg havde nemlig min dejlige veninde og hendes dejlige kæreste med, som havde kørt mig (det må jeg jo ikke, da jeg har fået sådan en dum hjernerystelse i søndags) og de stod på den anden side af tanken og kaldte på Møffe. Så kunne han godt finde ud af at komme op uden særlig overtalelse fra min side, hehe :-)
Der gik dog ikke længe førend Helle havde en dyster mine på... Tanken ville nemlig kun fylde en 10-15cm vand i og Møffe skal altså have, jeg tror det er 45cm? Så det var ikke nær nok.
Alt imens Helle stressede lidt op over dette, kom der en kæmpe flok fra Rigshospitalet ind, som skulle belæres om det hele. Yes, tænkte Møffe vist, masser af nye mennesker, der kan nusse mig! Men det blev desværre ikke til noget, der var en kvinde, som forklarede lidt og nogle mennesker, der sukkede lidt forelsket over Møffe - og så forlod de etablissementet, da Helle ikke havde tid. For den waterwalker drillede virkelig og pludselig var der oversvømmelse inde i det rum, hvor "maskineriet" stod.
Hun fik dog det hele til at fungere - i hvert fald godt nok til, at Møffe kunne få gået i tanken.
Og jamen dog, hvor gik han bare super fint! Lige siden operationen, har han taget nogle meget korte skridt i den, hvor der var masser af plads til benene. Men i dag? Det var næsten som før operationen! Tilbage til de der kæmpe lange skridt, der får mig til at forundres over, hvordan en grand danois dog kan være derinde, når den går. For Møffe giver ikke mange centimeter til vandløbebåndet, bagpoter og forpoter rammer næsten kanterne, når de er helt strukket ud.
Selvfølgelig var det ikke helt som før, men det var bare stort at se - og så kæmpe en forskel! Og dumme jeg glemte helt at spørge Helle, hvor længe han fik gået i dag.
Det bedste er vel næsten, at han ikke på ét eneste tidspunkt virkede til at blive egentligt øm i benet. Det har han ellers virket til de sidste par gange, men intet i dag. Super super lækkert og dejligt! <3
Hjemme igen er han nu selvsagt TRÆT! Og lidt øm i benet oven på al den anstrengelse, det
var. Men det er ganske ok, så længe det ikke holder ved - og det tror jeg ikke på, at det gør ;-)
Ekstra bonus-info er, at nu må Møffe gå op og ned af trappen herhjemme 2 gange dagligt. Så han er ikke
længere forvist helt og holdent til stuen i de vågne timer længere :-D
Og derudover skal vi for alvor begynde at gå lidt længere med ham. Til at starte med, skal vi sigte efter 10-11 minutter ad gangen og hvis det går godt, så efterhånden putte 1 minut på ad gangen. Og, forhåbentligt, inden alt for længe, må vi putte mere på
Så alt i alt var det her bare SUPER! :-D