Og det er såmend ikke fordi her ikke er sket noget, nej nej! Først og fremmest har vi været forbi Claus Sloth - og han var rigtig rigtig tilfreds med Møffes ben, så dejligt! Han mærkede Møffe godt igennem og konstaterede, at der er kommet en god stabilitet i det efterhånden - er det ikke bare vidunderligt?! *hoppe-dans*
Det var faktisk lige før - men også kun lige før! - at han ikke ville se Møffe igen. Men han trak lige i land, vi skal komme igen i slutningen af maj, så han lige kan se, at det i hvert fald ikke begynder at gå den forkerte vej.
Derudover - jeg kan ikke huske om jeg har nævnt den herinde? - så har jeg jo fundet en "dut" på Møffes ben, som jeg har døbt den. Så herhjemme omtales den "dutten". Jeg og fysioterapeuterne var enige om, at det nok var noget slid, der havde skabt det. Men nix, der kunne Claus heldigvis komme med den simpleste forklaring - det er sguda én af skruerne i benet man kan mærke, hehe. Og grunden til, at jeg ikke har bemærket det før, er at Møffe har været hævet. Den hævelse er så næsten faldet fuldstændig nu, yippee!
Så det må jo siges at være super positivt :-) Dagen efter gik det så løs igen, denne gang med genoptræning. Møffe blev nu ikke udsat for så meget af den hårde slags, hehe. Fysioterapeuten lod ham nemlig dovne den af på en madras, imens hun gav ham det her fancy noget, der skulle gøre godt for musklerne, som hedder "myofascial release". Bom. Det er noget med, at musklerne har en lang forbindelse helt fra tæerne og op til panden "fascier" og derfor, hvis man masserer på disse "fascier", så gør det godt hele vejen op. Meget voodoo voodoo, men forskellen på Møffes gang efterfølgende kunne i hvert fald ses.
Efter denne omgang massage af varierende behag (hun fandt et par ømme punkter), blev det til en god tur i waterwalkeren og så var den omgang slut :-)
Hjemme igen kunne jeg dog ikke dy mig... Jeg måtte altså lige træne lidt på Møffe og fange det på video også. Så fat i lidt godbidder og legetøj, og så gik vi i haven og trænede fri ved fod + apport. Og Møffe var simpelthen sådan en knalddygtig stjerne - der er ikke meget rust at pudse af oven på så lang tid uden decideret træning, omend fri ved fod liiige skal have lidt mere præcision. Men det kommer nok hurtigt, tror jeg :-)
Men, gæt hvad... Han var sådan en stjerne og hvad glemte Rikke? At tænde for videokameraet! Doh! Nå, men så måtte vi jo prøve igen, selvom jeg så godt vidste, at jeg stod med en træt hund, der næppe ville specielt meget... Men Møffe fortsatte med at være lidt af en stjerne - hvis man ser bort fra, at han til sidst var så træt og glad på samme tid at han ikke kunne overskue det, hehe. Resultat? Han forsøgte flere gang at stresshumpe.
Men dygtig var han - også selvom han var for træt til rent faktisk at løbe hjem med apportbukken - men ud var der i det mindste fart. Mener ellers folk plejer at sige, at det er det omvendt, der plejer at være problemet :o)