Jeg har været nede og besøge Møffes opdrætter i dag :-) Hun har hvalpe pt, efter Tertzo's A Taste Of Honey og Conte Veneto Heart Breaker - lækre lækre hvalpe! Mums! Dejlige, små kompakte drenge og tøser <3 Jeg har en forkærlighed for lille (*host* store!) Honey, der dengang tilbage, da Møffe endnu boede hos Ina, havde en tendens til i sin kærlighed over for alt og alle, at vælte folk ned af bænkene, når man sad på dem - simpelthen fordi hun med sine godt 60kg mente, at man da helt klart gerne ville have hende op til sig, selv når man sad på ustabile objekter ;-) Så jeg var jo nød til at hilse på hendes hvalpe, selvom jeg ikke skal have noget af dem :-( Og jeg blev selvfølgelig forelsket fra første blik, i de der små tumlinger, der vralter rundt... Ååååh...! <3 Vi sad ude på terrassen i det flotte (men kølig-kolde) vejr og nød hvalpene, indtil de efterhånden dejsede om af træthed og skulle op i varmen igen. Herefter smuttede vi ind i de varme gemakker, hvor der var lidt knebent med plads, når bernere, tornjakker og mennesker kæmpede om sofapladssen og så gik knævren ellers, men man aldrig løb tør for en kælepot. Da klokken efterhånden var 18 kom jeg i tanke om, at jeg måske også skulle til at køre hjemad - det tager trods alt en lille time! Så afsted det gik i "på-vej-hjem-fra-efterårsferie"-trafikken (yikes, det havde jeg glemt at tage højde for). Omsider hjemme, fik jeg en højlydt klage fra hende den gamle om, at Møffe havde været en rigtig bandit, mens jeg havde været væk! Der havde nemlig kun eksisteret én person for ham i dag, nemlig min far og han måtte bare IKKE forlade matriklen! Og det gjorde han altså... Ad to omgange, der begge efterfulgtes af 20 minutters hyleserenade! Mens min mor gjorde hvad hun kunne, for at mane ham til ro - en ro, der, da den endelig indtraf, begge gange blev ødelagt fordi far kom hjem igen eller min søster kom. Min far gik endda en ekstra tur med Møffe, inden han forlod ham anden gang, men ja, intet hjalp det? Hvad der skete for Møffe må kun guderne vide...?
0 Comments
Leave a Reply. |
Bloggen om MøffeBloggen om Møffes og min dagligdag :-) Archives
August 2023
Categories |