Nenya fik fornøjelsen af at komme i ringen først - og hun var bare PÅ som altid! Desværre fik hun en deeeel fratræk, fordi der skete noget så fjollet og nyt som, at én eller anden kaldte ud konstant under øvelserne... Læs: Dommeren. Især lineføring tabte vi RIGTIG mange point på, for hver gang dommeren sagde "Højre om", "Venstre om", "Fremad gå" osv. Så drejede Nenya hovedet og så derfor ikke rigtig, hvad jeg gjorde - nogle gange gik det så galt, at hun vendte hele kroppen om.
Heldigvis fandt hun ud af, at det blot var baggrundsstøj og lukkede det helt ude til sidst :-D
Og til trods for dette, så neglede hun sig da lige en fantastisk 1. præmie! <3 Seje, seje tøs!
Derudover fik vi vist primært fratræk i stå, som var direkte efter lineføring - tror hun stadig var lidt forvirret over, at nogen blev ved med at sige noget :-) Samt i stillings, hvor hun HELT sikkert mente, at hun havde styr på det der! Dæk, sit - og så dæk, ikk'? Jeg behøver vel virkelig ikke at vente på dit signal, mor? Jaja - men vi fik point for den! Skøre tøs :-) Ellers var det 8-10 point i alle andre øvelser og 161,5 i alt :-D
Wupti, min fjollede dreng! Han hoppede glædesstrålende igennem øvelserne! Liiidt for glad, så han var lidt langt fremme i lineføring - og da han fik øjet på springet blev han så glad, at han løb imod det, lol! Det værste for mig ved dette var nok rykket i nakken det gav :-/ Og så kunne han ikke helt styre spændingen i Stå-øvelsen, hvor han desværre brød positionen, vendte sig og satte sig, da jeg gik bagom. Det troede jeg faktisk var til en dumpekarakter, men vi fik trods alt 6,5 point! Men ok, han stod flot, blev stående da jeg gik fremad og indtil jeg gik bagom. Og han fuldt find med, da jeg kom tilbage og satte sig ved stop.
Men altså, min lille mand var bare så glad i låget, at jeg havde en fest med ham i ringen! Og jeg, som havde frygtet det værste med ham, det blev totalt gjort til skamme! 175,5 point, første præmie - og 6. bedste på dagen.
Sikke et gensyn med lydighedssporten - og en masse mennesker, som jeg ikke har set længe - og for nogens vedkommende RIGTIG længe! <3