Det blev aftalt fredag kl. 23:40 og Gaby ankom lørdag kl. 06:00 - jeps, jeg har skrevet rigtigt! :-) Det var nu rigtig hyggeligt, fik gået nogle gode ture med hende (når man nu pludselige er priviligeret med en hund, der må og kan) og derudover fik hun vist drevet Møffe lidt til vanvid :-) Hun er jo simpelthen hyper - hvor Møffe er... Doven. Nat og dag.
Rigtig sjovt blev det søndag, da jeg jo skulle ud og træne hvalpehold... Gaby fik lov til at blive hjemme, men så tog jeg Møffe med - de gamle havde ikke lige mod på at passe begge hunde. I bund og grund Gaby, men hvis Møffe ikke var der, så var hun forhåbentligt lidt roligere - det har jeg så aldrig fået svar på om hun var, høhø.
Og Møffe klarede det rigtig fint, taget alt i betragtning! Han blev bundet til et jordspyd lige der, hvor jeg stod med hvalpeholdet og lå bare og kiggede og studerede de små hvalpe der arbejdede :-) Men men men, da Irma skulle bruge det areal vi brugte grundet redskaberne, blev vi nød til at forføje os - og dermed kom jeg også længere væk fra Møffe! Det gik fint til at starte med, men efterhånden kom der lidt lyd på ovre fra den kant :o) Bjæf bjæf! Møffe, tys! Brrrrrooookkrkrkrkr mhf, piv. Og stilhed i nogen tid for at gøre det om igen. Til sidst blev det for meget for lillemanden og de lydløse pauser blev kortere - snart sagt nærmest ikke-eksisterene. Så jeg tog Møffe over i linen og så måtte det gå, som det gik.Og det gik heldigvis fint :-)
Søndag sen aften hentede Simone en meget træt Gaby. Er du vimmer, hun var helt kvæstet! Lille, stakkels tøs. Og vi fik begge tilmeldt vores kræ til juleskuet i Køge. Jeg har været op og ned med det, men endte til sidst med at beslutte, at tilmelder Simone sig - så tilmelder jeg også Møffe. Og det gjorde jeg jo så :-) Gaby er også tilmeldt Næstved juleskuet, men der var Møffe jo meldt til i forvejen - jeg skal jo ned og stille enten Samson eller Bandit, Berits to bernerehvalpe :-)