Nenya, Wupti og jeg var afsted til hundeudstilling i Taulov i sidste weekend. Wupti for hyggens skyld og tilmeldt en enkelt udstilling, for sjov, så han ikke følte sig helt udenfor, den lille mand - han tog faktisk lidt på vej i sommers, hvor han bare var pauseklovn i teltet, mens Nenya havde sjov med moar.
Nenya var tilmeldt to udstillinger på dagen - og det var med et spændt hjerte! For ude af den lidt lettere babyklasse var vi nu. Nu skulle hunden være meget racetypisk osv. for at få en max præmiering, hvor babyklassen er lidt mere large. Og selvom jeg ikke føler mig dum på racen, så er jeg uerfaren - så jeg har været meeega spændt på dette!
Men altså, der var jo ingen grund til bekymring i denne omgang!
Nenya var den første i ringen og som absolut første bonus, så opførte hun sig eksemplarisk, til trods for at hun blev revet derind af en skrupforvirret mor, der troede aussierne var på som de første - jeg har ALDRIG prøvet, at udstilingsrækkefølgen ikke fulgte katalognumrene og rækkefølgen i kataloget før! Men ak ja!
Trods vi kom klodset ind, uden pelsen havde nået at se en børste osv., så løb Nenya med intet mindre end:
1., excellent, CK (championkvalitet), BIK, junior certifikat, certifikat, samt BIR.
Og så løb hun sig også ind i store ring til 4. bedste juniorhund! :-D
Kritik:
feminin hoved og udtryk,korrekt bid, godt pigment, passende stop, god øjenform og farve, velansat ører, prima hals og overlinje, en anelse lanng i lændeparti, velansat hale, passende krop ogbenstammefor alderen, velvinklet skuldeer, lidt stejl overarm normalvinklet bag, bevger sig pænt fra alle sider, godpelsstruktur og farve, godt temperament
Herefter var der venteposition, indtil det var ved at være Wuptis tur - herefter fik han en absolut basis grooming, pinligt lidt ift. hvad der foregik omkring os, hvor vi sad i en mindre aussie lejr! Der blev børstet, klippet og sprayet til den store guldmedalje! For Wupti fik udelukkende en børste igennem pelsen, nothing else. Flere gange, bevares, han var børstet og badet inden, men ingen føntørring, ingen spray, intet.
Det var ikke en ubetinget succes, haha!
Han løb med et Very Good og blev 3.v. Meeen, havde han nu været ringtrænet ordentligt og ikke været distraheret af min søster, der sad ved ringsiden. Så kunne det godt være, vi kunne havde tilsjusket os et Excellent måske?
Hvad helvede, han var med for selskabet skyld og deltog for sjovt skyld, så vi grinte os igennem det!
Og da udstilling to blev blæst igang, gentog Nenya NÆSTEN succesen. Der var hevet en ekstra dommer ind, KUN for at bedømme Nenya, og hun var VILD med Nenya! Desværre dømte hun bare hverken i bedste junior eller i bedst i show. Så her nøjedes Nenya med at vinde alt entlebucher, men blev pænt vist ud af store ring begge gange - hun opførte sig ellers så helt fantastisk, at jeg synes, hun fortjente en pladsering alene på denne baggrund! Men BIS dommeren havde jo ligesom tidligere sagt, at Nenya "kun" kunne blive fjerde vinder blandt juniorerne. Og bedste junior dommeren havde ligesom ikke rigtig forstand på racen, så jeg var forberedt på det.
Men hallo, hun har vundet 2xCK og dermed 2 certifikater og 2 junior certer!
Og prøv lige at se den sidste dommers fine kritik!:
9 måneder ung feminin tæve af god type, velskåret hoved, velansatte ører, fine mørke øjne og korrekt bid, god hals, fin ryglinje, velansat hale, som hun er lidt glad for, velvinklet, fine poter, fine farver med smuk varm tanfarve på de rette steder, hvid blis og bryst samt poter, bevæger sig effektivt og korrekt, god pelskvalitet
Og altså, derudover - så opførte begge hunde sig simpelthen eksemplarisk! Nenya gik ind i buret og der fik hun sovet en masse og ladet op. Og Wupti chillede uden for buret (han ville vist gerne have været derinde et par gange, men vi helligede det til Nenya), omend han også var lidt begejstret over en sød hund fra tid til anden ;-) Der var også en STOR hanhund, som han lige råbte røv af en enkelt gang - den stod og gøede og gøede og gøede af stress få meter fra os, det synes Wupti ikke var så rart (og han var ikke den eneste!). Men straks jeg hjalp ham i det, faldt han til ro og ignorerede den - se, DET synes jeg jo er en fantastisk tillid at vise! Landseeren faldt desværre ikke til ro, men på et tidspunkt gik ejeren da et andet sted hen med den.