Og i dag var jeg bare mega høj over mine hvalpe... Der var "kun" tre i dag, en lille og forholdsvis ny og to gamle :-)
Den lille ny er selvfølgelig slet ikke oppe på niveau med de gamle, de skal stadig lære spillets regler :-) Men de gamle gjorde mig altså høj... De klarede det bare SÅ godt! Det er så fedt, når man kan se, at ens kursister gør store fremskridt og øvelserne efterhånden virkelig LIGNER det, de er :-)
Efter træning havde jeg en aftale med Helle, som har LP-holdet. Hun havde nemlig lovet mig sidst at hun gerne ville undervise mig lidt i Rally. Og det blev vist lidt mere end lidt... Vi forlod først pladsen efter kl. 22!
Men altså... Møffe var simpelthen en stjerne! Vi startede med at gå banen igennem sammen, Helle og jeg, hvor Helle forklarede og vist.
Herefter blev jeg og Møffe sat i gang. Jeg fjumrede lidt rundt, fordi jeg var usikker og dette slog Helle da heldigvis ned på :-) Jeg skulle se at have fokus på at holde fest med Møffe og ignorere Helle (og dommeren) fuldstændig.
Herefter gik hun banen igennem med hendes egne drenge, Tristan og Basil og det klarede de jo til UG og kryds og slange :-) Og så blev jeg ellers sendt igang igen med Møffe.
Og damn en forskel. Jeg formåede at ignorere at Helle var tilstede og så røg jeg og Møffe bare ind i en af de der vidunderlige "Du og jeg"-bobler - hele banen kørte bare på skinner, uden nogen afbrydelser i form af godbidder og Møffe blev bare gladere og gladere! Fjorten skilte og det eneste sted hvor Møffe ikke var perfekt, men stadig god nok, var i dæk fra gang - han bliver lidt forvirret og lækker sig ikke just med det samme og ender med at ligge i en 90 graders vending i forhold til mig :-) Men fint nok til en Rally-prøve, så det er jo godt nok! Slalom, spiral, sit foran og den ene eller den anden vej på plads med eller uden stop osv. - alt gik til UG og kryds og slange! Lige bortset fra, at jeg placerede Møffe nærmest oven i et Rally-skilt, som jeg ellers SYNTES jeg havde givet ordentlig afstand til, men nej :-)
Helle mente at vores præstation lå til ca. 97 point ud af 100 mulige!!! Manglende point skyltes førerfejl og ikke Møffe-fejl :-) Så var jeg høj - men jeg fornemmede også, at det var gået over al forventning og var MEGA stolt og glad og høj oven på den bane :-) Møffes belønning tog form i en ordentligt omgang leg med træningspladsens reb med bold i, det syntes Møffe var heeelt fino :-)
Vi ville egentlig have trukket os igennem banen en enkelt gang mere, men da var Møffe altså for træt - han var sværere at motivere og faldt mere tilbage og Helle sagde stop, inden vi nåede mere end 1½ skilt. Det er jo min store svaghed, det med at stoppe mens legen er god - det har aldrig været min ekspertise!
Har også netop fået taget mig sammen til at få bestilt den Rally-bog, som man skal have til Rally-prøverne :-)
Herefter træning fik jeg og Møffe så ellers jaget en skræk i livet på hinanden... Puha. Helle spurgte om vi ville med og gå en tur og jooo da, det ville vi godt. Hun lod Basil løs og jeg lod Møffe løs og det gik lige så stille og roligt. Men da jeg bukkede mig for at tage mit jordspyd, stod Møffe få meter fra mig - da jeg rejste mig op, var han og Basil... Pist væk! Jeg gik op ad den bakke, fyldt med buske og træer, som vi forventede de var på et sted, men kunne intet se, føren Basil kom spurtende på Helles indkald. Men ingen Møffe. Og ingen lyd fra krat og busk...!
Så jeg og Helle styrede ned ad stien Basil var kommet fra og jeg kaldte og kaldte, men ingen Møffe dukkede op...! Vi ledte rundt i en fem minutter vil jeg tro og jeg frygtede både det ene og det andet - ganske kort derfra var en spændende indhegning, hvor der holdes økologisk landbrug (inkl. kvæg og får) og jeg frygtede lidt, at Møffe kunne have fået færten af dette! Spurgte nogle mennesker dernede, om de havde set en sort/hvid hund (det var tusmørke, så man havde ikke kunnet se det brune), men 'heldigvis' havde de ikke. Så var han i hvert fald ikke gået den vej! Gik resten af vejen rundt til bilen, for at sætte tasken og dermed bedre kunne lede, hvor Helle fik Tristan og Basil til at gø, for at det måske kunne lokke Møffe til og jeg kaldte "Hunden!" [Hva' si'r hunden?] i håb om at få ham til at gø (han kunne jo sidde fast et sted?). Intet svar.
Sagde, jeg ville gå op mod træningspladsen - det sted kender han og det var nogenlunde der, vi sidst sås, så bedste håb om at finde ham var nok der... Og så pludselig, mens jeg er på vej derop, dukker Møffe frem deroppe - og ser noget så fortabt ud. Og så ser han mig ellers, eller rettere, genkender mig - og så skulle I ellers se en hund spurte! Nuj, hvor var han glad for endelig at finde mig, han hoppede op af mig og dansede omkring mig, mens jeg nærmest brast i gråd, aldrig før har han været så glad for at se mig uden for vores matrikel :-) Stakkels dreng har været lige så nervøs og bange som jeg...
Jeg mistænker ham seriøst for at have et problem med hørelsen. Ikke som i, at han hører dårligt, men at han ikke kan retningsbestemme. For det sker ofte, at så snart han er lidt væk fra mig (det behøver ikke at være meget), så kan han ikke finde mig, når jeg kalder - han kan gå i den forkerte retning, meget søgende og kigge rundt omkring. Og måske det også har været problemet i dag, at han har været fordybet i en duft og da han så havde tid, så havde jeg og Helle forladt stedet, hvor han forsvandt - og når jeg så kaldte, så kunne han ikke finde ud af, hvorfra.
Ja, jeg ved det ikke - men kan i hvert fald sige, at vi begge var blevet ret forskrækket over ikke at kunne finde hinanden!