Programmet synes vist, at de kilometerlange HTML-filer jeg skulle sætte ind var lidt hårde, det tog godt nok noget tænkte tid - og weebly kunne vist ikke helt kapere HTML-filerne, for selvom al tekst er der, som det skal være, så er baggrunden til gengæld gået lidt i spåner... Men det er da heldigvis det mindste af det og kun et kortvarigt irritationmomemt!
Er derudover lige hjemvendt fra en god lang aftentur med Møffe for lidt siden. Vi gik en god time og mødte Sveske, en stor terrier, hele to gange. Hende er Møffe meget forelsket i og hun blev godt nok også snuset godt igennem ved det første møde! Ved det andet møde havde Møffe så travlt med også lige at få duftene med, at han ikke nåede at hilse på hende, førend hun var drejet ind ad sin egen opgang sammen med sin far. Så stod Møffe ellers forvirret tilbage: "Piv, hvor blev Sveske af?" Torskedumme kræ, hehe ;-)
Ellers forløb turen ganske fredsommeligt, mens tågen langsomt omsluttede os mere og mere og endte med at skabe en rigtig spooky Halloween-stemning. Da vi kom hjem, gik der kun få minutter, så lå tågen helt tæt - det er helt gråt nu udenfor!
Men godnat herfra, i hvert fald - nu er det sovetid for os og så venter der en dejlig dag i morgen :-)