Derudover, så handler denne side jo faktisk om Møffe, så lad os hellere komme tilbage til ham igen ;-) Den lille mand har det helt fint og klager ikke over tilværelsen, synderligt i hvert fald! Vi kører afsted på ladcyklen ca. hveranden dag, så vi kan opleve lidt forskelligt. I dag tog vi turen rundt om søen i fællesskab med Berit (søde, men desværre afdøde berner-Argentos mor) og hendes kæreste. De var til fods, så det tog lidt længere tid ens ellers, men det var nu meget hyggeligt :-) Og gal, hvor Møffe han blev lykkelig over at se Berit! Sidst de sås, der havde hun jo en kæææmpe pose kødben med til ham, så hun er jo helt i kridthuset og IKKE glemt! Han hylede og skreg af glæde, da han hilste på hende og havde en hel masse at sige hele vejen ned til kiosken :o) Kæft, hvor var han bare kær <3
Nede ved kiosken gik vi en lille tur, som endte nede ved molen - her mødte et ærgerligt syn os desværre :-( En svane svømmede rundt og havde en snor dinglende fra næbet - først troede vi det var savl, herefter måske tang? Men nej, det var en snor - der var intet at tage fejl af, efter den havde dykket hovedet og al snavsen var vasket af... Og det lignede grangiveligt en fiskesnørre, av...
Berit fattede telefonen og ringede til dyreambulancen eller hvad de hedder (1812), men det hjalp desværre ikke stort. De kendte godt til svanen og havde fået masser af opkald på den. Men medmindre den befandt sig på land, så kunne de ikke hjælpe - den er nemlig både angst og aggressiv og flygter derfor. De har prøvet at fange den før uden succes. Øv altså. Mens Berit snakkede med dem, var svanen desværre forsvundet. Jeg og hendes kæreste kiggede nemlig efter den, da vi fandt ud af, hvordan de forholdt sig til sagen og den var intet steds at se.
Herefter gik vi ind til kiosken og købte en softice hver (undtagen hendes kæreste), som vi sad i solen og nød - Møffe fik sig en god skyggeplads lige ved siden af :-) Og næææh, hvad kommer så ind til kiosken efter lidt tid - en "lille" hundehvalp <3 Helt præcist en hvid schweisisks hyrdehund/hvid schæfer på blot 3mdr. - og allerede langbenet :-) Den fik Møffe lige lov til at hilse på på udvejen, det syntes han var mægtig hyggelig <3 Og den var så søøød <3
På den sidste halvdel af turen rundt om søen formåede Møffe imponerende nok at holde sin mund nogenlunde lukket, i modsætning til den første - tilgengæld var han godt træt af at skulle sidde ned og blev ved med at rejse sig... Men det gik jo også lidt langsommere end ellers og der gik jo to rare mennesker lige ved siden af os hele tiden ;-)
Nu på tirsdag har vi forresten også fået en tid hos Møffes kiropraktor, Lone Fabracius Jørgensen. Hun er også uddannet massør, så det bliver både kiropraktik og nogen massage. Han har jo ikke gået ordentligt igennem de sidste par gange han har været i waterwalkeren og det har på mystisks vis hjulpet at massere ham imens han går - men det har kun hjulpet midlertidigt, næste gang var den gal igen. Så der er noget, der enten skal løsnes helt i bund eller noget, der skal rettes på plads! Og det kan Lone forhåbentligt gøre noget ved :-)