Han saaavner virkelig at være sammen med andre hunde, at gå længere ture osv. - og samme gør jeg! Så nogle billeder fra Bernstorffsparken her for lidt siden og fik bare sådan én "jeg vil afsted!" følelse :-)
Men, men, men... Der er tre uger go én dag endnu til vi må noget igen. Og hvor meget vi må, er så spørgsmålet, for det aner jeg jo faktisk ikke - derom skal jeg lige have snakket med Claus Sloth...
I mandags var vi afsted til genoptræning og fysioterapeuten var meget i tvivl om, hvordan og hvorledes med Møffe, for der er jo nogle ting han ikke må. Men hatten af for hende, at hun ikke bare satte ham igen, men fik fat i en dyrlæge til nogen vejledning! Så der blev kigget lidt på Møffe og mærket igennem og derudfra fik han lagt en lille "plan", med slalom (wow, det gik han sgu flot!), vippebræt (her kunne man så se, at han det meste af tiden, men ikke hele tiden, aflaster højre bagben mere eller mindre) og så waterwalking. Han fik tretten minutter igen, men blev dog træt til sidst, så det var godt vi stoppede der. Men intet var der at mærke på ham efterfølgende, heldigvis!
Derudover har vores dage ikke været stort spændende - ser man bort fra, at jeg har hyggetrænet lidt med Møffe herhjemme. Og uuuuh, hvor er det godt! Siger Møffe! Han bliver så lykkelig, sikkert fordi han mangler det også. Vi trænede bl.a. lidt apport, eller, det vil sige... Vi trænede "hold apporten i stillesiddende stilling uden at tygge, til jeg klikker" - og kæft, hvor var han god! Jeg tror ikke vi har trænet den øvelse i over ½ år og han gjorde det bare så godt og holdt den i 7-8 sekunder uden at tygge :-) Så var moar stolt, for det har ellers virkelig været vores kæphest! Nu ser jeg håb forude ;-)