I dag var vi forbi Lone, vores kiropraktor. Møffe indtog som sædvanlig hendes hus med den største selvfølgelig og gik på den sædvanlige rundtur - alle hjørner skulles jo undersøges for spændende ting og sager!
Men men men... Uha! Der var jo nogen der stirrede på ham... Et mangeøjet monster, der forsøgte at gå i ét med gulvet - det var i hvert fald meget fladt! Og så gemte det sig oven i købet også inde i et monstrum af en stor tingest!
Og Møffe han gloede på det... Og gloede. Og han kunne blive ved, for det var godt nok vildt, som det åbenbart fandt ham interessant - skulle man mon måske være bange for det?
Den stakkels hund var åbenbart af den klare overbevisning, at det uglemønstrede tæppe, der lå i et hundebur var potentuelt farligt - eller bare meget uhøjlig. Lone forsøgte at vende tæppet om og alt muligt, men Møffe kiggede stadig mistænksomt på det. Mere eller mindre konstant parat til at springe bagud, hvis det skulle finde på at spy ild, eller hvad han nu forestillede sig det kunne finde på ;-) Til sidst fik Lone dog lokket Møffe hen til buret indgang og Møffe strakte hals og snuste til tæppet - hvorefter han gik helt ind i buret og satte sig veltilfreds oven på tæppet. "Her sidder jeg da meget godt?" Syntes han at sige, med dukket hoved, fordi buret ikke var heeelt højt nok til ham :-) Aj men altså, søde skøre Møffe altså...!
Inden han dog blev heeelt opslugt af det uhøflige tæppe, fik Lone dog kigget på ham. Han var heldigvis ikkes å slemt tilredt som de andre gange, overhovedet. Der var lidt med bækkenet, der var faldet tilbage - men ikke nær så meget som de andre gange. Derudover det ene forben, lidt i ryggen og selvfølgelig i nakken - sidstnævnte var jeg helt forberedt på ovenpå min episode med ham forleden :-/ Men nu er det heldigvis rettet op.
Sent i går var vi også afsted til genoptræning - hvilket gik super fint! Møffe blev sat lidt på vippebræt og herefter over på løbebåndet, hvor han gik fint som han plejer - og derudover blev han presset en god tand ekstra, Helle satte han nemlig til at LØBE på det! Gal, det virkede voldsomt at stå ved siden af en løbende hund og båndet, der "rokkede" under ham - men han klarede det fint og vi skal nu i gang med at løbetræne noget mere! SUPER fedt! Håbet om, at vi måske kan stille op til et eller begge juleskuer i december begynder nu at se lidt realistisk ud :-) Og hvis der ingen tilbageskridt sker de næste dage, så bliver han i hvert fald meldt til det i Næstved :-)