Derfor skulle det holdes udendørs i telt ;-) Desværre kom jeg ikke på nogen, der kunne passe Møffe, som ikke enten boede for langt væk, var inviteret, havde hund eller andet - og for dem med hund, så skyldtes det også, at jeg ikke vil risikere, at Møffe opfører sig som en bandit... Og dertil kender jeg desværre ikke hundenes interne forhold godt nok i særlig mange tilfælde :-/
Så torsdag kom jeg på en løsning... Han kunne jo måske være hjemme hos min søster, der var i Korsør?! Så afsted vi tog i skoven fredag, så han kunne blive godt træt :-) Og så hjem og teste det af i en time, ca. Han virkede ok fino, da jeg hentede ham og så var det hjem, hvor der herskede "kaos" - vi skulle jo gøre tingene klar til lørdag, med telt og meget andet. Og Møffe mente helt klart, at vi skulle holde fest - lige nu! Med hans bold... Nå...!
:-)
Lørdag smuttede vi ENDNU engang i skoven og gik en god tur, hvorefter han blev sat af hjemme hos min søster :-)
Efter fire timer hentede jeg ham igen - mere turde jeg ikke presse appelsinen og det tror jeg, at jeg er glad for. Jeg kunne ikke helt greje, hvordan han har taget det, men han virkede ikke til at have sovet, så hurtigt som han fandt ud af, at jeg kom, selvom jeg listede... Men det må undersøges en anden gang, for det kan jo ske, at Pia og Torben en dag skal passe ham i nogle dage - og så skal han jo kunne være alene!
Og så var der ellers fest og liv og glade dage, da Møffe ankom til Damhuset! Tre børn, der nærmest trippede at utålmodighed, fordi de havde ventet på ham - fedest! Sagde Møffe! Og så legede de ellers tagfat i haven :-) Til sidst havde Møffe dog fået lidt nok og så lagde han sig demonstrativt for sig selv med sin bold... Og fik i stedet et stooort lækkert kødben af mig ;-) Mens børnene fik at vide, de skulle holde pæn afstand til hunden, for de kan godt blive sure... Ikke noget, jeg tror Møffe vil gøre sig i, men man skal ikke friste skæbnen!
Søndag - jamen, så var vi såmend afsted igen! Til skoven vi kørte til bernertræf :-) Denne gang MED kamera (spam kommer om lidt!)! Havde Møffe i flexline, fordi jeg vidste, at der kom en hanhund, der ikke absolut ville syntes, at Møffe var guds gave til jorden, men jeg idiot holder selvfølgelig ikke ordentligt øje og pludselig står denne hanhund inden for flexlinens rækkevidde - jeg så meget anspændt til i den anden ende af linen, mens jeg bad en stille bøn, da snuderne ramte hinanden, men nix. Han råbte "DU DUM" til Møffe, der selvfølgelig gik i selvforsvar, mens jeg bare kunne holde igen på 5-8 meters afstand og hanhunden blev hevet af Møffe. Ingen skade var heldigvis sket, Møffe gik derfra uden en skramme og ind til videre også uden ar på sjælden - der var knap nok savl på ham. Jeg tror slet ikke han nåede at få fat i den anden.
Senere var han løs sammen med en anden hanberner og der var ingen ting fra Møffes side, Ayrton brummede lige kort af Møffe, men mente tydeligvis intet andet end, at Møffe ikke skulle gøre tilnærmelser (mens Ayrton pænt lige tog et snif til Møffe bagi). De gik side om side flere gange og lod sig på ingen måde mærke. Fnis, det var lidt sjovt med det brum... Der var Møffe stadig i line og Ayrton var løs. Jeg sad ved bænken og Møffe lå delvist under bordet, fuldstændig afslappet. Ayrton kommer hen og opdager jo pludselig denne hanhund, han ikke har bidt mærke i før. De to stikker snuderne roligt sammen, Møffe stadig liggende. Ayrton vender hovedet og begynder at gå væk, samtidig med at han giver et lille brum (tydeligvis et "følg ikke efter mig), for så at snuse Møffe bagi - som pænt kigger den anden vej, rimelig afslappet :-) Kæft, jeg er stolt af hans reaktion.
Alt i alt var det heldigvis en super dejlig tur, der blev nydt og hygget en masse :-) 17 bernere - hunde? Nogle havde fejlfarvede dyr med, er lidt i tvivl om de var med i den optælling ;-) - var vi i alt, har jeg ladet mig høre, 2 hvalpe, 3 hanner og resten må jo så have været tæver :-) Møffe viste stolt og glad og ganske veltilfreds sin ekspertise frem - at sakke bagud! Han var KONSTANT bagerst, og kunne kun aller nødigst animeres til at tjeppe sig selv lidt op, så han blev ved flokken - den hund har jo absolut intet imod at blive væk, altså... Det "gode gamle" "gem dig"-trick virker IKKE på Møffe. Er man heldig, så kigger han lidt småforvirret rundt og bliver mildt tilfreds, når han finder én. Er man uheldig, så får man en meget koldt skulder, af en hund, der egentlig ikke rigtig kunne være mere ligeglad, for han hyggede sig nu meget godt... :o)
Og kalder man på ham, så går han måske lidt mere målbevidst direkte imod dig. Men.... Stadig langsommere end alle de andre hunde, mens han bare går og tænker "jaaajaaa, jeg kommer nu..." Alt imens han ligner det mest ubekymrede væsen på denne jord :o)
Hvis man VIRKELIG anstrenger sig på sådan en lun dag i skoven, så får man ham også op i fart... Men den er straks sværere ;-) Vi døbte ham Ferdinand, opkaldt efter Disney-tyren. Det er han nu blevet kaldt før, men han blev lige kaldt det lidt ekstra der :o)