Vores nye nabo har i dag holdt navngivningsfest for deres lille ny. Og det foregik i et party-telt helt oppe ad vores have...
Jeg vil lige bemærke, at i de første 2½ år Møffe har boet her, har der været MEGET stille inde fra det hus. Der boede en ældre mand, der desværre var blevet hæmmet voldsomt ovenpå at have været syg. Han var aldrig uden for husets fire vægge, så det mest spændende Møffe oplevede derinde fra, var gartneren der slog græs.
Så når der nu var stort party med grillmads-duft, spændende nye mennesker og en baby, der også en gang i mellem gav sit besyv med, så kan man vel næsten sige sig selv, at "Møffe-alle-elsker-mig-jeg-er-verdens-navle" var helt ude af sig selv af begejstring og stod heeeelt oppe ad det midlertidige hegn, som vi har ind til naboen og kiiiiiiggede ind. For selvfølgelig ville der da komme nogen hen til ham og sige hej og stikke ham en lækker bøf?
Men nej, Møffe... Den går ikke. Så han har været spærret inde indenfor, indtil han slappede lidt bedre af. Hen ad aftenen fandt han heldigvis også roen, så han rent faktisk har kunnet ligge ude på terrassen, blot fire meter fra partyteltet - og slappe af :-)
Derudover skete der noget højst forunderligt for et par dage siden også... Vi fik nemlig besøg i haven af et par gråænder. Ja, det lyder ikke af noget særligt, det ved jeg godt... Men Møffe, der jo er voldsomt understimuleret pt, øjnede dem og tænkte "YES! Nye legekammerater!!!". Det er i hvert fald hvad jeg tror han tænkte ;-) Vi var jo fuldstændig uforberedte på det, så Møffe sprang afsted efter de to stakkels ænder og den ene nåede desværre ikke at vinde højde nok til at komme over hegnet... Så hun landede i noget ukrudt og forsøgte at gemme sig der. Men det havde Møffe jo spottet, så han smuttede hurtigt og behændigt over og tog et dyyyyybt snif til den stakkels and, der trooede, at dens sidste time var kommet...
Der gik et godt stykke tid inden anden var kommet sig nok til, at hun flyttede sig og hun nåede at vralte en del rundt i haven, inden hun forlod matriklen. Omsider! Så kunne jeg ellers tage den "desperate" Møffe i line og lade ham gennemsnuse alle de steder, som anden havde betrådt - og sikke ny og forunderligt spændende haven pludselig kunne blive ;-)
Og så er jeg nu lidt stolt af Møffe... Hyrdehunde skal jo netop mangle den der sidste del af jagten der hedder "bid og dræb" og det må man sige, at Møffe lige viste at han lever op til - i hvert fald ved ænder.
Om hvorvidt det så overhovedet var jagt og ikke bare leg det hele fra hans side, skal jeg så ikke kunne sige ;-)