Vores genbo har to børn, der har 'plaget' ;-) os, fordi de kunne huske, at vi havde noget elektrisk legetøjstog dengang vi passede dem for to år siden - eller, den store dreng kunne huske det! Pigen var nok nærmere bildt ind, at hun kunne huske det, for hun var altså kun 2 år dengang, hehe.
Det startede i mandags, hvor min far, der ved hvor dette specifikke legetøj er henne, ikke var hjemme. Det første møde med Møffe blev som sædvanlig mere eller mindre "katastrofalt". Han bliver så glad så glad, at han danser rundt og gør som en gal og vil være så tæt som muligt på børnene som muligt, selvom jeg gør alt, hvad der står i min magt, for at styre ham... Pigen syntes det var ret skræmmende, da han begyndte at gø og "flygtede" ud og drengen gik kort efter med hende, da Møffe nær havde væltet ham i sin kærlighedserklæring. Jo tak, jeg forsøgte da at styre ham, men han fik lige snoget sig forbi mig og så nåede jeg ikke at få ordentligt fat.
Anyways, herefter fik jeg ham ned at ligge med sit pivedyr, som han så lå og gnavede sørgmodigt i, mens han skuttede mod havelågen, hvor børnene stadig stod - og pigen begyndte at græde, fordi hun ville ind til ham igen.
Og sådan gik det lige pludselig til, at de ikke kunne holde sig væk fra ham. Og Møffe var lykkelig. Så lå man bare lige dér så fredeligt og blev voldfodret med mad! Herligt! Og børnene syntes det var mægtig sjovt at fodre ham.
Og herefter har vi så ikke rigtig kunnet slippe for dem ;o) I går kom de forbi hele to gange (og der havde vi gæster, så det gik ikke lige an at min far fandt det hersens tog frem og skulle til at lære dem at bruge det) og i dag kom så kun drengen og han var har så fra vi havde spist morgenmad, til vi skulle spise aftensmad nærmest. Og jeg har ikke tal på, hvor mange gange han kom op til mig for at sige, at "Nu synes jeg godt, at Møffe kan få ti godbidder" og så meeeeget voksen ud. Og så kunne jeg jo ligesom bare svare "Nååå, så det synes du. *smile* Du kan give ham en, ok?" Men selvfølgelig gav han Møffe ti godbidder...
Så nu står den vist på slankekur for Møffe... Han har også taget 1kg på, siger Landbohøjskolens vægt tidligere på ugen... Sååå. Det er jo ikke ligefrem det smarteste, når vi står med det her dårlige knæ.
Og apropos knæet... Så har vi haft et uheld i den forgangne uge, hvorefter han begyndte at aflaste det igen, meget voldsomt endda. Men det virker heldigvis til, at vi er ved at være tilbage på "normalen".
Og så elsker jeg bare min hund så meget... Det her skal bare blive godt, for andet vil knuse mit hjerte... Mere vidunderlig, kærlig, godmodig, fræk og simpelthen dejlig hund kan man ikke finde...! Prøv at se det lykkefjæs, som noget så basalt som opmærksomhed fremkalder hos ham - noget han ellers ikke engang mangler <3
Og forresten, så en binote - jeg skrev i sidste opdatering, at jeg var blevet 1. suppleant i DBSK's bestyrelse - det passer så ikke helt, jeg er faktisk bestyrelsesmedlem, men der var sket en mindre fejl.