Det hele endte med at flaske sig ganske fint :-) Forret blev serveret straks efter dronningens Nytårstale, efterfulgt hurtigt af hovedrettet, der bestod af halve bagte kartofle, en oksesteg, salat og den bedste sovs jeg nogensinde har lavet - mums! Den blev også rost :-) Og så kom desserten på bordet efter lidt tid, da der skulle skæres en masse frugt (det var frugtsalat).
Herefter gik aftenen også bare derudaf ellers, med både alkohol, chips, slik, chokolade, højt humør, drukspil. En af veninderne blev desværre dårlig på et tidspunkt, højst sandsynligt grundet blandingen af medicin og alkohol, rigtig øv. Hun skulle lige ligge og sunde sig i min seng et stykke tid. Da jeg lige gik ud for at opvarte de andre gæster, stod Møffe pludselig i køkkendøren og så meget, hmmm, hvordan skal jeg beskrive det? Usikker ud? Halen blev sænket lidt og hovedet dukkede sig lidt, mens jeg kiggede på ham og så begyndte han med denne luvende stilling at gå forsigtigt ind på mit værelse og hoppede op i min seng og lagde sig ved min veninde, med hovedet mod hende (skal siges, at han kender hende temmelig godt).
Tjah, hvis ikke det var mærkelige tilfældigheders sammentræf, så tror jeg, at Møffe for første gang har vist sand empati, at han evnede at fornemme, at min veninde havde det skidt og i hvert fald ikke ville lade hende i stikken. Han lå ved hende mellem fem og ti minutter og kom roligt ud fra værelset - og da jeg gik derind straks, kunne veninden sige, at hun allerede havde det meget bedre.
Forinden dette, havde Møffe også været meget opmærksom på hende, da hun gik ned i kælderen - bevares, det er han også med os andre nu og da, men tænker, at sammentræffene af hans handlinger TYDER på, at han mærkede noget ved hende. Så er i hvert fald lidt rørt over min lille dejlige vuf, der ellers ikke normalt forstår begrebet "ked af det" og "syg" <3
Midnat indtrådte efterhånden, med dertil hørende 90-års fødselsdag, hvorefter jeg FORSØGTE at lave noget Kong-fyld til Bella (min venindes hund,, men blenderen ville ikke som jeg ville, hvorfor jeg ej heller nåede at hoppe ind i det nye år :-(
Katastrofalt! Og da Kongen endelig var klar, gad Bella den ikke engang og den viste sig endda ganske unødvendig! Og var totalt kold over for fyrværkeriet, der bragede løs og var endda med mig ude og kigge på det :-) Mens Møffe lå inde i sin seng, med et over lækkert kødben, der nærmest optog hans opmærksomhed 100% - undtagen ved exceptionelt høje brag, hvor han lige kiggede op og så nærmest bare tænkte "Oh well". Jeg er SÅ stolt af min lille vuf! I går var første gang siden jeg fik ham, at jeg har været uden for og nyde Nytårets bragende velkomst :-) Så klap på skulderen til både ham og mig, for at fyrværkeri-træningen er gået så godt!
Som aftenen skred hen, fandt vi det berygtede Sing Star frem nede i stuen, og alt i mens vi hygge os med dette, er der en, der pludselig råber: "Der er ildebrand!" Hvormed restem af os opdager, at stearinlysene åbenbart har fandet konfettien på spisebordet og det hele bare har sagt "shush!" og én meter høje flammer står og slikker op ad loftslampen og hen over spisebordet. Vi springer alle afsted i vores mere eller mindre fulde tilstand (og ingen af os helt ædru). Jeg tager skålen, med resterne af Møffes mad, som jeg kaster ud på trappen, mens jeg springer op af den og fylder den med vand, spurter ned og kaster vandet over flammerne og spurter op igen. En anden har fundet en sodavand og rystet den godt og derefter ladet det sprøjte ud - det var vist det, der var mest effektivt. De resterende var fornuftige nok til ikke at hælde alkohol ud over det, om de gjorde fik jeg ikke lige registreret! ;-)
Inden jeg nåede ned med skål nummer to, var det hele slukket og så var det ellers om at tjekke op på, hvilken skade, der var sket. Og heldigvis ingen nævneværdig! Konfettien var afbrændt, duen var smeltet lidt, men bordet stod utroligt nok uskadt tilbage og flammerne havde (gud ske tak og lov for det!) ikke nået Nytårsguirlanderne, der hang lige over spisebordet - havde de det, tror jeg, at det havde heddet 112, for så havde vi nok ikke nået at stoppe det, før juletræet også stod i brand...!
Men som det er nu, står det vist egentlig som aftenens højdepunkt, ingen skade var jo sket og sikke et adrenalin-kick da gav! Vi holdt lige 1 time til 1½ ekstra takker være den brand, vi var ellers lige ved at gå i seng inden.
Og nej, hundene agerede IKKE vagthunde, overhovedet! Da vi i fuld fart forsøgte at slukke ilden, stod de bare i vejen med glade, logrende haler i fuld forventning om, at NU skulle der ske noget fedt! Det var sq heller ikke dem, der advarede os om ilden... Hehe.
Men ja, Godt Nytår herfra!