Jeg er ved at sætte signal på "Danse", som jeg har døbt den omvendte twist - det nyttede jo ikke noget at bruge et signal der på nogen som helst måde lød som twist, for så skulle han da nok blive kæmpe forvirret ;-)
Jeg er ved at lære Møffe at gå rundt om mig.
Jeg har opfrisket apportøvelsen lidt i dag
Jeg har kriterieplan liggende parat til at lære ham at lukke skuffer
Og så har jeg stegt kød til lækre godbidder over de næste dage - så håber, vi kan få udnyttet det lidt! :-) Men gal, hvor har jeg også savnet træningen, men savner bare den ekstra struktur, der kommer på det, når man går på et hold. Jeg håbede på at vi var klar til et hold der startede op i lørdags, d. 20. - Rally-lydighed for begyndere. Men nix, Møffe er jo desværre STADIG endnu ikke klar :-(
Men han er slet heller ikke mentalt klar til en hel times træning - han er kvæstet efter vi har trænet én øvelse, så kan han godt sove igen! Har forsøgt at starte med "gå rundt om mig"-øvelsen og herefter gå over til "Danse"-øvelsen og Møffe er bare HELT brændt sammen her. Så det dur ikke. Men det kommer forhåbentligt, når kondien kommer op og han hjerte igen er begyndt at finde ud af, hvad det der "Træning" er for noget.
Derudover så sidder uheldet simpelthen stramt klinet til Møffes dårlige bagben! Først trådte han for første gang i sit liv på en torn for et par måneder siden, så mit hjerte fløj op i halsen, fordi han hoppede rundt på tre ben. Så, onsdag i sidste uge, trådte han på ét eller andet uidentificeret og hoppede igen rundt på tre ben, lige som vi stod ude foran døren til Fysioterapien på Landbohøjskolen. Tro lige, jeg fik en rigtig underlig fornemmelse der... Men det stoppede igen efter nogle få skridt, hvorefter han stod fuldstændig afslappet og veltilfreds og logrede. Jeg tjekkede poten - kunne intet se. Og fysioterapeuten så ham og frem og tilbage og der var absolut intet at se.
I dag sker det så igen - kræet hopper pludselig rundt på tre ben! Går igen "normalt" efter et par skridt, men synes han går urent, så kigger grundigt på hans gang - og ser helt tilfældigt den gren, der stikker ud under hans pote. Endnu engang har han formået at træde på en torn - denne gang tilgengæld en hel gren med torne! Heldigvis, for han havde kun én af tornene i poten og det gjorde jo, at jeg så det hurtigere.
Men altså; hvorfor ALTID det højre bagben?
Anyways, så var vi til genoptræning i dag og det hele så heldigvis fint ud. Helle fik set Møffe gå og trave ude foran og synes han gjorde det hele rigtig fint. Så vi skal igang med løbetræningen alligevel, selvom han er blevet ustabil igen - der er intet at se, når han løber nemlig. Det er jo positivt i det negative :-) Derudover fik han lidt vippebræt - og en masse tørløbebånd med hældning. Godt trætte Møffe blev indlogeret i bilen og hjemad vi kørte og så har resten af dagen ellers stået på afslapning - lige bortset fra en smule træning her til aften :-)