Møffe var jo tilmeldt til udstillingen i Viby Sjælland her i lørdags og afsted var vi da. Men det var lidt af en fiasko for Møffes del.
Han har jo ellers gået pænt det sidste lange stykke tid, men på turen om aftenen op til udstillingen sker der pludselig det, at han halter kortvarigt, men voldsomt - som i, hoppede afsted på tre ben et par meter. Jeg holdt skarpt øje med ham i mørket, men syntes umiddelbart at det holdt op igen. Han var lidt "stivbenet", eller hvad man skal kalde det, de næste 50 meter og så syntes jeg umiddelbart at det var overstået. Men som sagt, det var mørkt, så svært at se.
Og selvfølgelig endte jeg med at have mega travlt lørdag morgen som altid - selvom jeg syntes, at jeg stod op i god tid. Men åbenbart ikke! Så afsted vi kom og vi var først i Viby kl. 10, hvor det hele nogenlunde startede - og Møffe var kun blevet selv-luftet i haven, stakkels dreng. Så jeg fik ikke nået at kigge ordentligt på hans bevægelser, om han stadig var lidt halt eller ej...
I Viby fandt vi lynhurtigt Berit med Samson og Pirat :-) Der var gensynsglæde fra alle tre hundes side! Herligt! Og herefter skulle jeg lige hjælpe Berit med at ordne drengenes ører, der lignede et værre krat af hvalpetjavs :-) Og så skulle vi pludselig på... Berit med Samson og jeg med Pirat.
Og selvfølgelig stod vi bagerst, som de sidste, der skulle på. Og lille Pirat syntes vist ikke, at det var det fedeste... Så vi trænede en masse dæk i stedet for stå i ringen, mens jeg talte beroligende og nussede ham på brystet. Lidt "tys" fik vi også trænet, tror dog ikke han nåede at fatte hvad det gik ud på ;-) Mon sådan fik vi da dæmpet hans stress lidt, for han var godt nok oppe at ringe noget af tiden.
Samson-drengen kom først ind til bedømmelse og det gik super fint - han fik Excellent og en glad Berit forlod ringen storsmilende :-)
Da vi kom ind i ringen og Berit også var ude af hans synsvidde, fik jeg lidt kontakt til Pirat igen på den rigtig gode måde, så det var dejligt :-) Birgitte mærkede og så ham igennem, men desværre var hun ikke helt lige så begejstret for Pirat som for Samson. Pirat var åbenbart for lille og klejn, feminin og havde ikke kraftige nok benstammer, æv æv og øv. Så vi fik en flad Good. Men forhåbentligt kommer det med alderen og bedre held næste gang - ingen dommere er jo ens :-)
Herefter var der to hanner i mellemklassen, der skulle bedømmes og det var jo hurtigt overstået - og så var det i ringen med Møffe.
Jeg stillede mig klar inden og her forsøgte jeg at se, om Møffe haltede eller ej - uden held, desværre. Jeg er simpelthen en IDIOT til at se sådan noget :-( Og det irriterer mig - at jeg kan prale af at være blevet meget bedre, det er vist faktisk ikke så stor en ting. Men ja.
Vi stillede os forhåbningsfulde ind i ringen og håbede på det bedste. Jeg syntes dog, at Møffe stod noget mærkeligt - alt for vinklet i knæene. Det brød jeg mig ikke om, så jeg mistænkte godt nok at der var noget, der ikke helt var som det skulle være...
Endelig blev det vores tur og Møffe hilste glad på Birgitte, der prøvede at se tænder på ham - det lykkedes, men altså... Hun var liiige længe nok om det, syntes Møffe, der til sidst trak hovedet til sig :-) Heldigvis fik hun set, hvad hun skulle. Herefter blev vi sat til at løbe frem og tilbage.
Og ja, jeg vidste godt, at enten så var der noget galt eller også kunne Møffe ikke finde fodfæstet ordentligt, for kunne godt se på ham, at der var noget galt med bevægelserne. Birgitte satte os da også til at løbe igen, med forklaringen at hun syntes, der var noget med hans ene ben... Og ja, det fik hende ikke til at ændre mening.
Så vi endte med en endnu mere flad KIP - kunne ikke bedømmes. Det var faktisk rigtig flinkt af Birgitte, havde jeg været dommer, havde jeg givet et DISQ tror jeg :-)
Men ellers, så gav hun faktisk Møffe en rigtig fin bedømmelse, bortset fra haltedelen:
maskulin han, dejligt velformet udtryksfuldt hoved, korrekt bid, velansatte ører, og god hals, og voerlinie,udmærket vinkling i fronten, tilsyneladende har han et problem i sin bagpart i dag, det virker som om han har ondt,god pelskvalitet, udmærkede farver,
Præmiering pga. bagpart
Endda underskrevet af hende selv.
De sidste dage har Møffe været lagt i "sygesengen". 2 timers lufteture, oftests uden line, er nu skåret af til 2 ture af ½ time i line.
I morgen tidlig skal vi så afsted til genoptræning og så må vi se, hvad de siger til hans ben - eller bevægelser. Hvis han stadig halter ifølge dem, så tager vi den derfra. Hvis ikke, så begynder vi langsomt at hæve turenes længde med et skarpt øje til benene. Det nytter jo heller ikke at skåne ham for meget/længe, så han mister de muskler, han endelig har opbygget og som holder hans knæ på plads.
Jaja, det var en lidt anderledes udstilling, må man sige. Men nu er den overstået og ja, så må vi se, hvornår vi prøver igen.
Her kommer dog lige nogle billeder, som en ven, Britta Staugaard Mortensen, har taget :-)
Der kom dog en lille pige, som er meget bange for hunde, så det blev lidt af en test... Hvordan skulle vi dog få det til at fungerer? Men Møffe opførte sig altså bare så eksemplarisk, at det var til at blive rørt over. Jeg skulle lige være over ham i starten, så han ikke brusede hen til hende - efter en lille time var der ingen problemer, han lod hende helt være :-) Da hun så til sidst tilgengæld begyndte at blive træt, så kunne hun ikke rigtig overskue ham længere, men indtil da havde hun faktisk flere gange været rigtig tæt på ham, endda selv vendt ryggen til ham og alt muligt - viste flere gange interesse i ham, selvom hun ikke skulle alt for tæt på for hurtigt. Rigtig modig lille pige :-)
Men tro mig... Herefter var Møffe også: TRÆT!!! Og vi hørte næsten ikke noget til ham hele søndagen :-)