Vi går ellers og har en ganske hyggelig tur, men pludselig springer Møffe uden så meget som en lyd til siden og jeg tænker, at han bare blev forskrækket (og det gjorde han så egentlig også!). Men da jeg kigger på ham, står han fandme kun på tre ben!!! Og er tydeligt meget bange for at støtte på det højre - og altså det dårlige - bagben! Jeg tænker straks alt det værste - hvad kan der nu være sket? Har han forstrukket et ledbånd fuldstændig nu? Har det været noget helt andet, der har været galt, som nu er eskaleret? Og så videre i den dur. Vi er 50 meter fra hjemme og belysningen er jo selvsagt dårlig udenfor kl. 23:30 om aftenen, så vi går hjemad. Møffe støtter tøvende på benet, inden jeg går videre, men træder så ned på det ganske forsigtigt. Hermed kan vi heldigvis gå normalt hjemad og dette bringer mit hjerte lidt i ro - så kan det jo heldigvis ikke være noget ekstremt slemt noget, vel?
Hjemme prøver jeg dog med desperation i stemmen at få Møffe til at lægge sig ned og han fatter selvfølgelig hat af, hvad jeg prøver at få ham til og syntes vist forøvrigt heller ikke det var den bedste idé, med den adfærd jeg lagde for dagen - men forstod dog budskabet efter lidt tid, sådan nogenlunde, og satte sig i det mindste ned. Herefter inspicerer jeg straks hans højre pote og regner ikke med at finde noget - men for én gangs skyld tilsmilede heldet mig! Der sad en meget grim, meget dum, meget hård - og meget spids - torn i Møffes trædepude! Så tror da pokker, at han farede sammen, den lille mand! Tornen var heldigvis let at tage ud og hullet (jeg vil ikke engang kalde det såret, for der var intet blod) blev renset med klorhexidin. Er altså imponeret over, at Møffe kunne gå hjem på den pote, med den torn siddende i trædepuden...!
Men apropos det højre ben, så virker det heldigvis til at gå fremad - musklerne er begyndt at tage form stille og roligt og han går super pænt og stabilt størstedelen af tiden på landjorden, så det er jo super dejligt. Jeg tillod mig også at tage ham med på udstillingen i Ballerup i går :-) Søde og dejlige Jayson skulle jo stilles - hvilket satte mig i et ordentligt, men sjovt arbejde, i fredags, med at gøre ham pæn og fin for hans ejere :-) Blowning, børstning og studsning, så han blev pænt og smuk. Samme dag kørte vi også ud og slog telt op ved bernerringen, så vi var sikre på at kunne få tørvejr lørdag - der var jo nærmest lovet noget der mindede om skybrud!
Heldigvis og gudskelov, så viste vejret sig fra en af sine bedste sider lørdag! Der faldt kun nogle få dråber regn og det vekslede mellem solskin og skyet - med det resultat, at det blev dejligt varmt! Og fugtigt, men det måtte man ligesom tage med!
Jeg ankom med Møffe omkring klokken 9, så vi kunne være med fra starten af. Vi indtog teltet sammen med Simone, der skulle udstille Gaby (den lille volpino italiano) for første gang. Der var dog lang tid til det var tid for volpinoerne, så de hang ud i bernerringen med os :-) Jaysons ejere fik tilgengæld mig helt op i stressfeltet - de skulle stille i mellemklassen og som nummer 11 i ringen og de var ikke ankommet, da vi var der... Og de lod virkelig vente på sig. Da hanhvalpene var igang fik jeg kontakt med Maria og de var lige ved at være der, om et lille øjeblik, sagde de...! Men hvalpene blev bedømt færdige og juniorhannerne skulle til at på og der var stadig ingen Jayson. Mig ud fra teltet og spejde efter dem (hvilket jeg havde været flere gange) og OMSIDER så jeg Ole. Pyyyhaaa. De var der. Og lige i sidste øjeblik, for der var kun to juniorhanner. De fik parkeret børn og ting i teltet og fik nummerarmbind og katalognummer på - og så skulle de ind i ringen. Jeg nåede ikke engang at få børstet Jayson igennem den mindste lille smule.
Det gik heldigvis nogenlunde som forudset, Jayson fik nemlig sit Very Good i hus og kan nu avlsgodkendes i Dansk Berner Sennen Klub - dejligt dejligt dejligt og tillykke! :o) Og han viste sig fint frem, til trods for at han aldrig er blevet ringtrænet! :o)
Men hold da fest, Gaby-musen kørte bare med klatten og charmerede dommeren helt til toppen næsten! Godt nok var der kun to volpinoer og hun blev kun BIM, altså vandt hun kun over alle tæverne. Men det var med excellent og CK, certifikat og hele baduljen og den flotteste kritik jeg længe har set. Det eneste, der kunne lyde negativt, det var, at hun havde en god pels for alderen. Men det er jo faktisk også godt :-) Tror jeg må have mig en volpino, så jeg kan give dem lidt konkurrence ;o) Spøg til side, hehe :-) Her er et billede af dem - til venstre, Finsk Champion Niki og til højre har vi Simone med Falkereden's Gabriella The Glorius AKA Gaby.
Idag, søndag, har jeg så været afsted til udstilling igen, dog uden Møffe. Han var træt oven på en hård dag i går og skulle bare have lov til at hvile, både fysisk og mentalt (hvilket han eftersigende også har været dygtig til!). Jayson stillede heller ikke op i dag, han skulle nemlig til brugshundekåring i Rødovre Brugshundeklub, så vidt jeg husker. Og har netop for kort tid siden fået melding om, at han bestod og endda som en af de bedste! Dygitg Jayson-basse!
Gaby skulle tilgengæld stille igen i dag og optimismen var jo selvfølgelig stor oven på succen'en i går. Vi kartede rundt mellem volpino-ringen, TopDanmark Hallen og Springer Spaniel-ringen, fordi vi skulle jo både shoppe - gru, og holde øje med, hvornår Gaby skulle på! Og have hjælp til noget grej fra en springer spaniel ejer, jeg kender, som har rimelig godt styr på alt sådan noget med udstilling. Simone fik nogle gode råd til Gaby og jeg fik snakket børster og købt en ny karte, som skulle kunne hjælpe med noget fluffyness - noget, nærige jeg ikke er god til, det der med nye ting, for jeg giiider ikke kaste pengene ud af vinduet på ubrugelige ting!
Omsider skulle Gaby i ringen og, selvfølgelig på dagen, hvor man kan vinde en titel... Synes dommeren ikke, at hun var god nok...! Hun havde åbenbart for lidt pels i dag. Det blev til et enkelt Excellent, ingen certifikater eller CK'er eller Københavnsvindertitler eller noget, desværre. Øv. Men fin, det var hun! Og dem, der havde konkurrenten, var mega flinke og gav gerne gode råd og fifs m.m. Og kunne heldigvis berolige Simone med, at pelsen kommer med alderen hos volpinoen. Både fylden og strukturen, som den skal have!
Men her er hun, den dygtige lille tøs!