I torsdags var vi afsted til hundetræning for første gang i næsten to år :-) Ude hos Karen Frost Knudsen.
Vi havde tilmeldt os hverdagslydighedsholdet - det er sådan noget vi aldrig har prøvet før... Og derfor nok i bund og grund meget sundt, selvom det alene skyldtes, at LP-holdene var fyldt op :o)
Men det gik super godt, havde den største lille stjerne af en Møffe med til træning <3 Vi lagde desværre dog ud med at komme forsent, fordi navigatoren åbenbart mente, at Tunegaard var i den forkerte ende af vejen... Bom, så landede vi der og jeg lignede et KÆMPE spørgsmålstegn. For at finde vejnumre, var godt nok ikke det nemmeste. Et helt kvarter forsinket blev vi, fordi jeg kørte lidt frem og tilbage, herefter holdt ind og ringede op derhjemme, så de måske lige kunne tjekke op på et par ting og finde ud af noget - og BOM! Endelig fandt vi ud af, hvor jeg var og hvor stedet var. Pyha da!
Da vi kom ind, var Møffe selvfølgelig sådan lidt "WOW, hunde!", men med lidt opvarmning i form af kontakttræning, fik vi klaret det rimelig hurtigt :-) Selvom der jo var en berner - og sådan nogle kan Møffe jo ekstra godt lide ;-)
Da vi havde varmet lidt op, skulle vi igang med indkaldstræning. Møffe blev nr. 3 til at prøve og hund nr. 2 blev ENORMT interessant, da den blev kaldt ind lige ved siden af Møffe - og blev belønnet med en god omgang trækkeleg. Så troede godt nok ikke, at jeg kunne få ham med først. Men Karen holdt ham og så snart jeg begyndte at gå, kiiiiggede han meget forbavset og "hey, hvor ska' du hen?"-agtigt efter mig. Så jeg var ikke i tvivl om, at der vist var hul igennem nu! :-)
Meeeen, den lille hund altså, lol :-) Jeg stillede mig pænt op og sagde "Kom!" Møffe satte igang for fuuuuld fart, fik øje på en hund og lavede et par hop hen imod den, skiftede mening (mor kaldte jo!), fortsatte korrekt retning og lige som han stod det rigtige sted (stadig i god fart), fik han øje på en hund ved siden af os - wroum, sagde det, uden sænkning af farten og jeg nåede kun lige akkurat at gribe ham i selen :-)
Herefter oplevede vi ikke ét eneste problem mere. Først trænede vi stååååå. Det blev nogle lidt små krav, da Møffe stadig havde lidt interesse i alle de andre hunde, men det blev kun bedre :-) Bagefter var det "Hold i halsbånd" - en øvelse, der går ud på, at hunden elsker at blive taget i halsbåndet, og ikke kun accepterer det eller egentlig synes, det er ubehageligt. Møffe var komplet ligeglad... Nu havde han så heller ikke halsbånd på, men sele, men så rørte vi jo bare ved den og så lidt omkring halsen.
Som det sidste blev det den gode gamle elefant-øvelse :-) Og NU var Møffe 100% med og på med på på! Han dansede rundt, som blev han betalt for det (ok, det blev han jo også) og Karen besluttede sig for, at så let skulle vi ikke have det... Så vi blev sat til at lære, at danse den anden vej rundt i stedet (med uret - Møffe kan kun mod uret). Det blev lidt af en udfordring, men det lykkedes at få Møffe til at fatte et par pointer - bonus! Vi nåede op på, at han rimelig stabilt kunne flytte bagbenene to-tre gange i den rigtige retning. Men så snart han blev det mindste forvirret eller andet, bom, så tog han den gammel kendte vej rundt, hehe :-)
Det bedste var dog, at han syntes, det var tæske-hammer-sjovt at træne. Faktisk så sjovt, at når jeg prøvede at holde pauser... Så tiggede han fandme om mer' træning! <3
I går (søndag) var vi afsted på socialiseringstur med bernerne ude fra Ballerup. Det foregik inde i København, hvor vi mødtes og havde en rigtig hyggelig gåtur. Desværre skabte Møffe sig dog dyyybt åndssvag på turen og hylede og skreg, klynkede og peb, bjæffede ynkeligt og hvad der ellers hører sig til for en dybt dybt forelsket hanhund, der har fået øje på sit livs store kærlighed :o) Det er godt nok LANG tid siden jeg sidst har oplevet ham sådan! Det var da han var vel omkring halvandet år og der gjalt det ALLE tæver. I går var det heldigvis kun lækre-smækre-søde Dagmar, der gik ud af sin første løbetid for... Bom, en del uger siden efterhånden i hvert fald. Men sikket crush :-)
Heldigvis kvitterede Møffe for det, ved at være så dygtig på morgenturen i dag, da jeg kom hjem fra arbejde <3 Og det var bare sådan en skøn-herlig tur, syntes han. Vi mødte to malamutter, som går dernede og de er bare for lækre, mener Møffe (en tæve og en intakt unghan), men heldigvis var der ingen andre hanhunde i dag - hvorfor Møffe faktisk kunne opføre sig rimelig anstændigt :-) For der var jo ingen konkurrence :-) Efter de første par diskussioner om, hvorvidt han skulle forsøge at blive far i dag, fik jeg ham overbevist rimeligt godt og herefter kunne han lege rigtig fint sammen med den unge han (selvom han lige skulle have nogle påmindelser nu og da). Så for Møffe var morgenturen helt klart feeeed og så var han oven i købet rigtig dygtig til at gøre, som mor sagde <3 Det hele hjælper efterhånden på tingene, virker det heldigvis til :-)