Så i stedet trænede vi i haven, hvor huset gav lidt læ og jeg dermed også selv ville være konstant i bevægelse --> jeg frøs ikke!
Og egentlig, så er det jo noget vi skal, jeg har bare ikke ellers kunnet tage mig sammen :o) Og Møffe var super dygtig. Vi startede med lidt fri ved fod. Han er ved at være super dygtig til dette, vi kører nu et gennemsnit herhjemme i haven på lige over 20 skridt inkl. diverse vendinger. Det lyder ikke af meget for en 3½ årig hund, men for os, så er det faktisk lidt meget. Jeg har kææææmpet med den øvelse, da Møffe var yngre, han mistede hurtigt gejsten, faldt tilbage, osv. Nu er vi vist ved at komme det til livs og snart er den forhåbentlig rigtig fin og konkurrenceværdig :-)
Herefter tog vi elefanten. Den har vi nemlig fået for til træning. Jeg er begyndt at sætte signal på "venstre omkring" (ellerm, højre omkring for Møffe). Så kommer han forhåbentligt snart til at kunne skelne imellem den indlærte vej rundt og den vej, jeg er ved at lære ham at gå rundt :-) Det går rigtig fint, jeg synes han virker til at være ved at forstå det, så det er jo super. Herefter trænede vi lidt på den anden vej rundt, hvilket stadig er svært for Møffe og automat-piloten slår stadig jævnligt til, hvormed han kaster sig 2 gange rundt i den forkerte retning.
Vi nåede en enkelt apport - den var nærmest til UG og kryds og slange! Han gallopperede pænt ud og samlede op - tabte den, men samlede op igen uden videre. Herefter travede han hjem i god fart og ind på plads - klik og legetøj! Der var han rigtig populær!
Jeg ville have prøvet igen lidt senere, men kunne mærke, at han nu var for brugt i hovedet, så jeg ladge apporten tilbage på plads og så tog vi lidt ringtrænings-stå i stedet - det kunne han lige klare :-) Og lidt smæk-dæk - det var han også rimelig til, men det er altså ikke rigtig ham, at være så fortravlet ;-)
Derudover tog jeg også næseprøven frem igen. Han havde selvfølgelig nærmest glemt alt hvad han lærte sidst, for flere uger siden, så det var lidt forfra, men ikke helt :-) Denne gang gik det hurtigere førend han begyndte at vælge den forkerte prøve fra og tage den rigtige :-) Han var, indrømmet, ikke HELT stabil, men han gjorde det faktisk ok-godt. Mor her var ganske tilfreds!
Nu ligger han og bobler bag mig - der har vist været lidt gang i de små grå... ;-) Men i aften går det løs - der er der ingen undskyldninger for at undgå blæsten ;-) Åh, gid det dog gad blive forår!